Bedste ørredfiskeri er i det tidlige forår
Kysten i Österlen byder på fremragende fiskevand med masser af store sten, rev, smukke kyststrækninger og meget varierede fiskemuligheder.Den 1. januar begynder sæsonen for det populære kystfiskeri efter havørred. I Skånes sydøstlige hjørne Österlen samles et stort antal sportsfiskere normalt i begyndelsen af året for at tage kampen op mod de store Østersøhavørreder, der kan blive op til ca. 10 kg, men som normalt kun er 2-3 kg.
Selv om fiskesæsonen begynder 1. januar, er januar og februar de sværeste måneder. De bedste fangstmuligheder har man normalt i marts-april, hvor et stort antal havørreder søger ind mod kysten for senere at søge op i Skånes mange åer - de kønsmodne fisk for at gyde - og det giver en stor ørredbestand langs kysten. I perioden 15. september - 31. december er det forbudt at fiske efter ørred og laks langs kysten i Skåne.
Kortet er oprettet af sydsverige.dk.
Kystfiskeri efter havørred i Österlen. Klik på symbolerne på kortet for mere info. Du kan også zoome ind / ud på kortet og klikke øverst til venstre for at skifte til satellit-visning.
Overnatning i Österlen. Afstande fra Kivik

Fritidshus i Österlen i Skåne - ideelt for sportsfiskere
Afstand:
4,1
km
Separat længe på udlejers gård nær det idylliske fiskeleje Baskemölla i Österlen, Sverige. Udlejer kan hjælpe jer med at finde den rigtige fiskeplads.
Maks. 6 personer.

Lej feriebolig i Österlen nær Kivik og Stenshuvud Nationalpark
Afstand:
6,9
km
Vælg mellem fire ferieligheder i fredelige og smukke omgivelser nær Kivik og Stenshuvuds Nationalpark.
Maks. 5 personer pr. ferielejlighed.

Mellby11 Bed & Breakfast og Art Gallery ved Kivik
Afstand:
8,6
km
Bo i Södra Mellbys ved Kivik - en hus med en dejlig have og masser af charme. Tæt på Kivik og Stenshuvud Nationalpark.
Gode fiskepladser til havørred
Der er mange gode fiskepladser på strækningen mellem Kåseberga i syd (ca. 20 km øst for Ystad) og Hävang lige nord for Kivik, hvor Verkeån har sit udløb.Et af de populære steder at fiske havørred er Kåseberga med stenrig kyst og høje skranter, men stedet er populært, og i højsæsonen i det tidlige forår er der dage, hvor lystfiskerne næsten står skulder ved skulder. Andre gode steder er den stenede kyststrækning mellem Kivik og Stenshuvud Nationalpark eller pynten Gislövhammar mellem Brantevik og Skillinge.
Regler ved kystfiskeri efter havørred
Modsat de danske betalingsregler er kystfiskeriet gratis fra de skånske kyster, når du fisker med stang. Men for at beskytte havørreden, er der en række regler, der skal overholdes.* Kystfiskeri efter havørred og laks er forbudt fra Skånes kyster i perioden 15/9 – 31/12, nord om Kullen i perioden 1/10 – 31/3. I fredningszonerne hvor åerne løber ud i havet gælder der andre forbud.
* Ved kystfiskeri er mindstemålet for havørred 45 cm nord for Kullen og 50 cm på resten af kysten i Skåne.
Køb kort over Österlen
Simrishamn Sverigeserien - Topo50 - blad 3 i målestok 1:50.000 viser bl.a. kyststrækningen i Österlen foruden en stor del af Sydøstskåne. Du kan købe kortet i vores webshop.Udstyr
Stang, spinder og vaders - foruden al det andet grej. Tag også en stav med at støtte dig til, da der kan være mange glatte sten på havbunden.SE OGSÅ
- Ørred- og laksefiskeri i Mörrumsån- Geddefiskeri i Karlskronas skærgård
- Fiskearter - svenske og danske navne