Lunnabacken Naturreservat i Småland

Urshult Hembygdsgård på toppen af Lunnabacken

Hjemstavngården på Lunnabacken

Siden er publiceret / opdateret: 19. maj 2026
Maksimér
Kort over sydsverige
GPSGPS GPS
Latitude : 56.585
Longitude : 14.7978
(WGS84: Decimal)
Indstil din GPS

En gammel hedensk kultplads

Lunnabacken ved søen Åsnen er en gammel kultplads - en "hellig lund" - deraf navnet. Det seks hektar store Lunnabacken Naturreservat består i dag af eng, som indrammes af gamle ege- og bøgetræer samt stynede lindetræer. Fra den højt beliggende Lunnabacken har man flot udsigt over Åsnen, Smålands næststørste sø.

Hjemstavnsgården

På toppen af Lunnabacken ses Urshult hembygdsgård, som kan præstere sognets ældste bygning fra omkring 1709. Om sommeren er hembygdsgården åben for offentligheden, og i løbet af året arrangerer Hembygdsföreningen Gamla Urshult håndværksdage og andre aktiviteter, se deres website under Links.

Midsommer på Lunnabacken
Midsommer på Lunnabacken

Udsigt over Åsnen fra Lunnabacken
Fra Lunnabacken har man flot udsigt over Åsnen


Vandrestien ned til Kärrasands camping

Fra Lunnabacken Naturreservat går en vandresti ned til søen. Stien blev før i tiden kaldt kærlighedsstien og er en gammel kultursti. Den fører ned til Kärrasands camping, der ligger ved Åsnen og er kendt for en af områdets mest populære badepladser.