Mineral- og Minemuseet i Ädelfors

(Svensk: Ädelfors Gruv- och mineralmuseum)

Vis beliggenhed på kort

Guldfeberen i 1700-tallet

I 1738 blev der fundet guld ved den lille by Gyafors i Småland, og det varede ikke længe, før den svenske konge igangsatte en regulær minedrift.

Guldet lå gemt i smalle kvartslag i undergrunden. For at nå frem til det eftertragtede metal, blev der anlagt en lang række miner i det skovrige område omkring byen. Den guldholdige malm blev hentet op og knust ved hjælp af en vandkraftdreven stampemaskine ved Emån. Til sidst blev guldet udsmeltet af den pulveriserede malm.



Guldfeberen rasede, og Gyafors ændrede navn til Ädelfors. Minedriften oplevede sin glansperioden fra 1740 frem til år 1824, hvor der blev udvundet 86 kg guld, men omkostningerne var store. Senere, i 1890'erne, forsøgte tyske investorer at udvinde mere guld, i alt 55 kg guld blev det til. I 1898 ophørte driften helt. Man regner med, at der i alt er udvundet 222 kg guld fra guldminerne ved Ädelfors, en beskeden mængde sammenholdt med de kræfter og det arbejde, der blev brugt.

SE OGSÅ

- Guldvaskning i Ädelfors, find selv guld
- Guldfeber i Småland - besøg de gamle minegange

Mineral- og Minemuseet

Mineral- og Minemuseet er beliggende ved Emån i Ädelfors, ca. 17 km øst for Vetlanda og indrettet i et smukt gammelt stenmagasin fra 1869.



Museets mineafdeling fortæller om datidens minedrift i området. Her kan man også se nogle af de allerførste gulddukater fra Ädelfors.

Museets mineralafdeling viser dele af greve Nils Bielkes' mineralsamling fra 1700-tallet i form af fossiler, mineraler, ædelsten, metaller, slagger m.v. fra hele verden. Genstandene er udstillet i smukke, gamle skabe. Samlingen blev i 1789 doneret til Ädelfors af Nils Adam Bielke og består af 7.000 genstande.