Mineral- og Minemuseet i Ädelfors

(Svensk: Ädelfors Gruv- och mineralmuseum)

Vis beliggenhed på kort

Guldfeberen i 1700-tallet

I 1738 blev der fundet guld i området ved den lille by Gyafors i Småland, og det varede ikke længe, før den svenske konge igangsatte en regulær minedrift. Det var Sveriges første egentlige guldmine, og den kom til at præge området i mange år.

Guldet lå gemt i smalle kvartslag i undergrunden. For at nå frem til det eftertragtede metal, blev der anlagt en lang række miner i det skovrige område omkring byen. Den guldholdige malm blev hentet op og knust ved hjælp af et vandkraftdrevent stampeværk ved Emån. Til sidst blev guldet udsmeltet af den pulveriserede malm.



Guldfeberen rasede, og Gyafors ændrede navn til Ädelfors. Minedriften oplevede sin glansperiode fra 1740 frem til år 1824, hvor der i alt blev udvundet 86 kg guld, men omkostningerne var store. Senere, i 1890'erne, forsøgte tyske investorer at udvinde mere guld, i alt 55 kg guld blev det til. I 1898 ophørte driften helt. Man regner med, at der i alt er udvundet op til 222 kg guld fra guldminerne ved Ädelfors, en beskeden mængde sammenholdt med de kræfter og det arbejde, der blev brugt.

SE OGSÅ

- Guldvaskning i Ädelfors, find selv guld
- Guldfeber i Småland - besøg de gamle minegange

Mineral- og Minemuseet

Mineral- og Minemuseet er beliggende ved Emån i Ädelfors, ca. 17 km øst for Vetlanda og indrettet i et smukt gammelt stenmagasin fra 1868-1869.



Museets mineafdeling fortæller om datidens minedrift i området. Her kan man også se nogle af de allerførste gulddukater fra Ädelfors.

Museets mineralafdeling viser dele af greve Nils Adam Bielkes mineralsamling, som er en af Sveriges mest betydningsfulde mineralsamlinger. Samlingen omfatter omkring 7.000 genstande og er udstillet i gustavianske skabe med forgyldning. Samlingen blev doneret til Ädelfors i 1789 af Nils Adam Bielke, men har gennem historien været flyttet frem og tilbage før den endte permanent i museet.