Kør-selv-cykelpakker i det østlige Blekinge
Vi kalder os ”3 trappesteg” og tilbyder kør-selv-cykelpakker i det østlige Blekinge. Naturen er varieret, fra skovområderne i nord til skærgården i syd. Afstandene er korte, og du kan nå meget på en dag. Navnet "3 trappesteg" henviser til forfatteren Selma Lagerlöfs beskrivelse af Blekinge som en trappe med tre trin, et for hver naturtype.Dette indgår i din cykelpakke
Som standard indgår leje af cykel, overnatning med morgenmad i 2-4 nætter og et kort med tips om seværdigheder, områdets historie, caféer og restauranter, badesteder osv. Værelserne, I bor på, har altid håndklæder og sengelinned. Vores cykler er stabile 3-gears damecykler med cykelkurv. Cykel kan fravælges, hvis I hellere vil medbringe egne cykler.Vælg mellem tre forskellige cykelpakker
Vælg mellem tre forskellige cykelpakker. Pakke 1 og 2: Her begynder og afslutter I cykelturen i Karlskrona. Cykelpakke 3: Her begynder og ender turen i Ronneby.Cykelpakke 1: Kystturen – fire overnatninger
Her cykler I fra Karlskrona over fire skærgårdsøer op til den pittoreske by Kristianopel, som var købstad, da Blekinge hørte til Danmark. I dag er kun kirken og noget af bymuren tilbage fra den tid, der minder om byens dramatiske historie. På cykelturen tilbage mod Karlskrona cykler I lidt mere inde i landet gennem små landsbyer, skov og forbi enge.Længste dagstur er 40 km.
Pris 4.200 SEK pr. person
Inkluderet: 4 x overnatning med morgenmad, leje af cykel i fem dage, kort.
Læs mere om Cykelpakke 1 og se kort over ruten

Cykelpakke 1 og 2: Her oplever I skærgårdsøerne ved Karlskrona
Cykelpakke 2: Verdensarvsturen - tre overnatninger
Siden 1998 har Karlskrona været klassificeret som FN-verdensarv på grund af sin indretning som fæstningsby med flådebase. På denne tur besøger I udvalgte steder med tilknytning til historien, bl.a. Kungsholmen, en unik fæstnings-ø ved indsejlingen til Karlskrona. Ud over at besøge Aspö og Kungsholmen bliver der også en smuk bådtur på Nättrabyån, inden I går i land i Nättraby. I cykler ud mod Skärva, hvor I kan besøge herregården, som viceadmiral og skibsbygger af Chapman lod opføre som sit sommerresidens i slutningen af 1700-tallet. En bygning med en meget speciel arkitektur. I overnatter på amiralens gård Verstorp, som ligger lige i nærheden.Dagsetaper 15-30 km.
Pris 4.075 SEK pr. person
Inkluderet: 3 x overnatning med morgenmad, leje af cykel i fire dage, guidet tur på Kungsholmen, kort.
Læs mere om Cykelpakke 2 og se kort over ruten

Cykelpakke 2 inkluderer en smuk sejltur på Nättrabyån

Cykelpakke 2 inkluderer en overnatning på Skärva Herrgård
Cykelpakke 3 :"Sveriges have" (Sveriges trädgård) - to overnatninger
På denne tur bor I to nætter på Bed & Breakfast i Ronneby nær ved den smukke Ronneby Brunnspark, en smuk park med forskellige stilhaver, damme og udstillinger. Ronneby er en hyggelig by med mange smukke træhuse og er en dejlig cykelby. Når I cykler i omgivelserne, passerer I slotsmiljøer, små middelalderkirker og smuk natur.Dagsetaper 10-40 km.
Pris 2.800 SEK pr. person
Inkluderet: 2 x overnatning med morgenmad, leje af cykel i tre dage, kort.
Læs mere om Cykelpakke 3

Cykelpakke 3 :"Kulturkick i Sveriges have"
Kontakt
Maud SelanderTlf: (0046) 73 342 85 50
E-mail: info@3trappsteg.se
Web: www.3trappsteg.se

Vores cykler er stabile 3-gears damecykler med cykelkurv