Ronneby Brunnspark – kåret til Sveriges smukkeste park
Ronneby Brunnspark i Ronneby hører til blandt Blekinges største seværdigheder. Parken er tidligere blevet kåret til Sveriges smukkeste park og den fjerde smukkeste park i Europa. Byparken er den dag i dag en smuk og imponerende oase med stolt historie, spændende arkitektur, sjældne træer, uberørt løvskov, temahaver med planter og blomster, der året rundt er en frodig og grøn ramme for aktiviteter og rekreation.Parken er anlagt I slutningen af 1800-tallet af den danske landskabsarkitekt Henrik August Flindt og restaureret i 1980’erne af professor og landskabsarkitekt Sven-Ingvar Andersson.
SE OGSÅ
Flere seværdigheder i RonnebyKursted i over 200 år
Gennem mere end 200 år var Ronneby berømt for sine kurbade. Her sprang – og springer den dag i dag - kilder med det stærkeste jernholdige vand i Sverige. I 1800-tallet strømmede velstillede kurgæster fra hele Norden hertil for at slappe af eller blive kureret mod for eksempel engelsk syge, nyresygdomme, dårlige nerver eller andre lidelser ved at drikke eller bade i Ronnebys særlige kildevand. Vandet blev indtaget med sugerør, for ikke at plette tænderne. Det skulle helst drikkes tidligt om morgenen og gerne under let kropsbevægelse så som langsom slentren for at opnå den bedste virkning. Det vand, der var for stærkt til at drikke, blev anvendt til at bade i – et såkaldt stålbad. Ronneby Brunnspark storhedsperiode som kursted var fra første halvdel af 1700-tallet og helt frem til 1939.Smukke haver, damme og løvskov
Omkring år 1900 var Ronneby Brunn Sveriges største kursted med 400 værelser og 3000 gæster om året. I dag er det historie, men det tidligere kursted langs Ronnybyån er stadig en af de smukkeste perler i Blekinge. Med sine dejlige haver, damme, den store uberørte løvskov, de mange udsigtsbænke og velbevarede gamle træbygninger i schweizer-stil fra helseperiodens storhedstid og de fire helt unikke og selvstændige temahaver, så er Ronneby Brunnspark forsat en udflugt værd.Den japanske have
Den japanske have er inspireret af bl.a. zenbuddhistiske tempelhaver, som er strengt reducerede haver i udtryk og indhold. De betrædes ikke, men betragtes kun. Haven har træbroer over mønstret grus, som skal symbolisere vand.I den zenbuddhistiske have opfattes alt som værende levende, også stenene. De udvælges derfor med stor omhu, så de passer ind i havens miljø.
Dufthaven
Dufthaven i Ronneby Brunnspark består af 700 planter fordelt på 50 arter, som er udvalgt efter deres duft. Haven er opbygges omkring en pergola af betonpiller med et tag af grove grene, hvor der vokser slyng- og klatreplanter. Duftfesten begynder allerede i marts, hvor de første arter blomstrer, og strækker sig til langt ind i efteråret.Rosenhaven
Rosenhaven kaldes også de "Tusen rosers trädgård" og her vokser tusinde smukke og velduftende roser fra omkring år 1900. Flere af sorterne var meget populære i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Bl.a. kan man opleve sorter som Souvenir de la Malmaison fra 1843, Magna Carta fra 1876 og Boule de Neige fra 1867.Overnatning nær Ronneby Brunnspark
Ronneby Bed & Breakfast
Afstand:
0,5
km
Bo i en af Brunnsvillaerne fra begyndelsen af 1900-tallet i den smukke Ronneby Brunnspark. Det populære vandland ”Brunnsbadet” ligger kun 400 meter væk.
Ronneby Vandrehjem
Afstand:
0,5
km
Vandrehjemmet har til huse i de gamle Brunnsvillaer fra begyndelsen af 1900-tallet i Ronneby Brunnspark, en af Sveriges smukkeste parker.
Gæstehytte ved havet i Blekinge - adgang til båd og cykler
Afstand:
12
km
Bo i egen gæstehytte lige ud til den smukke Vierydsfjord i Blekinge. Det er et perfekt sted til at koble af. Her i de fredfyldte omgivelser kan I fx bade, fiske, male eller skrive.