Kanotur på Rönne å
Lej kano hos Stisses kanoudlejning ved Rönne å i Ängelholm i det nordvestlige Skåne. Hvis I tager toget til Ängelholm, ligger kanoudlejningen ca. 10 minutter fra stationen.Her ved Ängelholm snor åen sig gennem et varieret landskab. I kan padle i begge retninger, dvs. med strømmen mod havet eller mod strømmen ind i landet. Da der ikke er stærk strøm i åen, er ruten omkring Ängelholm velegnet også for børnefamilier. Ønsker I at padle længere end én dag, er der flere gode lejrpladser langs åen. Hvis I vil indlede og afslutte turen et andet sted på åen end i Ängelholm, kan vi arrangere transporten.
Kanoer, kajakker og SUP
Vi udlejer INKAS aluminiumkanoer, kajakker og SUPer. SUP står for "Stand up Paddeleboard" og er en relativ ny sport i Sverige: Man står på et surfbræt og padler sig frem, normalt er to timer nok til at give masser af motion og udfordringer.

Familiepadling på Rönne å mellem Ängelholm og Klippan
Hvis I foretrækker en længere kanotur over flere dage, kan I starte kanoturen i Ängelholm og på førstedagen padle til Höja lejrplads. Det tager ca. fire timer. På dag 2 padler I til Tommarps Ene, en kanotur på ca. fem timer. Dag 3 padler I tilbage til Höja og dag 4 til Ängelholm. Der er ingen fosser eller løft af kanoen undervejs på denne rute.I kan også starte turen i Klippan og padle til Ängelholm, det tager 2-3 dage. Vi kan transportere kanoerne til Klippan, hvis I lejer mindst tre kanoer, men I skal betale transportomkostninger. Vi sørger for, at I får et kort over Rönne å.
Rönne å er idyllisk med skøn natur, og der er mulighed for at fiske i åen, læs om Lystfiskeri i Rönne å.
Overnatning på kanoruten
Langs med Rönne å er der lejrpladser med shelters, toiletter, vand og bålplads. I højsæsonen er det en fordel at medbringe telt, hvis andre benytter de opstillede shelters.
SUP (Stand up Paddeleboard) minder lidt om et surfbræt, men brættet er bredere og man står op og padler frem i stedet.
Priser 2023
Kano (2 personer)
400 svenske kr. (SEK) for 2 timer
450 SEK pr. dag.
750 SEK for 2 dage.
950 SEK for 3 dage.
1050 SEK for 4 dage.
Kajak (1 person)
300 SEK for 2 timer.
350 SEK pr. dag.
500 SEK for 2 dage.
650 SEK for 3 dage.
800 SEK for 4 dage.
SUP (1 person)
250 SEK for 2 timer.
300 SEK pr. dag.
Se flere priser på vores website eller kontakt os via mail eller ring til os.
Kontakt og booking
Stisses Sport & FritidMobil (0046) 70 325 96 38
E-mail: info@stisses.se
Web: www.stisses.se
