Kalmar Slot

(Svensk: Kalmar Slott)

Kalmar Slot

Foto: © sydsverige.dk

Siden er publiceret / opdateret: 20. januar 2022
Maksimér
Kort over sydsverige
Åbningstider
Åbningstider 2022:
Covid-19 kan dog betyde ændrede åbningstider.

1/1-30/3:
Lør-søn 10-16.

31/3-26/6:
Dagligt 10-16.
Midsommeraften 10-14.

27/6-30/9:
Dagligt 10-18.

1/10-6/11:
Dagligt 10-16.

7/11-18/12:
Lør-søn 10-16.

25/12-08/01 2023:
Dagligt 10-16.
AdresseAdresse Adresse
Kalmar Slot
Kungsgatan 1
392 33 Kalmar
Sverige
GPSGPS GPS
Latitude : 56.6587
Longitude : 16.3558
(WGS84: Decimal)
Indstil din GPS

Slot med kulturelle arrangementer

Kalmar Slot ligger smukt omgivet af to parker ved Kalmarsunds strand i Kalmar og er Nordens bedst bevarede renæssanceslot. Om sommeren danner Kalmar slot ramme om rundvisninger, skiftende udstillinger, udendørs koncerter, teaterforestillinger, mv.

Rundvisning på Kalmar Slot

Året rundt kan man deltage i en guidet rundvisning på slottet, se tider på slottes egen side, eller besøg slottet på egen hånd, se åbningstiderne. Kalmar Slot har mange smukke rum med loftsmalerier og malerisamlinger. Desuden har slottet riddersal, våbensamling, fangetårn, slotskirke, m.v. Desuden har slottet restaurant og café.

Børnenes slot om sommeren

Om sommeren forvandles dele af slottet til "Børnenes slot", hvor børnene kan deltage i skattejagt, møde slottets prinsesse, udfordre den Sorte Ridder m.m. Slottet vil være fyldt med aktiviteter for både små og større børn.

Video: Barnens Slott / Børnenes Slot. Varighed 1:15 min. Fra YouTube

Børnenes slot - Kalmar Slot
Børnenes slot. Foto: Marcus Funke



Udstillinger

På slottet vises skiftende og permanente udstillinger, bl.a. udstillingen "800 år med krig, magt og ære" med tema om bl.a. Kalmarkrigen 1611-1613, Kalmarunionen (1397-1523) og Vasakongerne.

Stadsparken

Ved slottet finder man Kalmar Stadspark, der blev anlagt i 1877-1880 og som har mange eksotiske blomster, buske og træer.

Slottets historie går tilbage til 1100-tallet

  • 1100-tallet: Kalmar Slot blev opført i slutningen af 1100-tallet som værn mod sørøvere i Østersøen og bestod oprindeligt af et rundt fæstningstårn, som senere blev omgivet af en forsvarsborg.
  • 1200-tallet: En ny stor borg opføres på stedet.
  • 1300-tallet: I 1397 var Kalmar slot ramme for en af de vigtigste politiske begivenheder i Nordens historie: dannelsen af Kalmarunionen (1397-1523) - en politisk union bestående af Danmark-Norge og Sverige under ledelse af den danske Dronning Margrete 1. (1353-1412).
  • 1500-tallet: I denne periode oplevede Kalmar Slot sin glansperiode, og slottet fik sit nuværende udseende. Den svenske konge Gustav Vasa (1496-1560) og to af hans sønner, Erik 14. og Johan 3., ombyggede middelalderborgen til en kombination af stærk forsvarsfæstning med volde, bastioner og mure, og et klassisk renæssanceslot. Frem til Roskildefreden (1658) gik den dansk-svenske grænse syd for Kalmar, hvilket øgede behovet for en stærk, svensk fæstning til at holde danskerne på afstand.
  • 1700-tallet: Kalmar Slot blev brugt som fængsel.