Ire Naturreservat

Siden er publiceret / opdateret: 20. november 2019
Maksimér
Kort over sydsverige
GPSGPS GPS
Latitude : 56.3454
Longitude : 14.8731
(WGS84: Decimal)
Indstil din GPS
Ire Naturreservat
Engene blev før i tiden slået med le for at skaffe vinterfoder til dyrene. Foto: Lotta Bergström. Naturvårdsförvaltningen i Blekinge Län


Et gammelt landbrugslandskab

Inde i det 97 hektar store Ire Naturreservat finder man to gamle gårde, som frem til 1970 blev drevet på traditionel vis med enge, marker, overdrev og et stort skovområde, som flere steder har karakter af urskov. Fra skoven fik bønderne træ og tømmer, og her og på engene græssede deres køer og geder.

De store stenröser (bunker af sten) rundt om i landskabet vidner om generationers slid med at gøre jorden dyrkbar. Stenene er sirligt stablet for at fylde så lidt som muligt på den sparsomme jord. I 1800-tallet levede bonden Håkan Isaksson og hans søn Isak Håkansson på gården, og de store stenröser er skabt på deres tid. På de stenede jorde fik folkene på gården deres magre udkomme gennem hårdt arbejde med enkle redskaber.


Ire Naturreservat. Du kan zoome ind / ud på kortet og klikke øverst til venstre for at skifte til satellit-visning.



Siden området blev naturreservat er der gjort en stor indsats for at bevare det gamle kulturlandskab. Huse og lader er restaureret, engene bliver nu slået med le, og køer, får, grise, geder m.v. fra gamle landracer græsser atter i området.

Stenröse i Ire Naturreservat
De mange stenröser vidner om generationers slid med at gøre jorden dyrkbar. Foto: © sydsverige.dk


Fra naturreservatets lille P-plads kan man følge en sti på i alt fem km rundt i området. Der gælder særlige regler for færdsel i Ire Naturreservat, bl.a. er det forbudt at tænde bål og slå telt op.

Landbruget i 1800-tallet

I 1800-tallet spillede dyrene en vigtig rolle i landbruget. Via dyrenes gødning fik bønderne flyttet næringstoffer fra skov og eng over til de marker, hvor de skulle dyrke deres afgrøder. Om vinteren blev drøvtyggere som køer og får nemlig fodret med bl.a. løvhø, som er bladene på de tørrede grene og kviste fra stynede træer som lind, ask, avnbøg og løn fra skoven. Og om sommeren blev engene slået med le for at skaffe yderligere vinterfoder til dyrene. Engene var blomsterrige, idet de først blev slået, når blomsterne havde sat frø.

Engene og skoven leverede altså vinterfoder til gårdens dyr, og dermed havde især engens størrelse betydning for, hvor mange dyr, bonden kunne fodre i løbet af vinteren. Og antallet af dyr afgjorde, hvor meget gødning bonden havde til sine marker, hvor kan skulle dyrke sin egen mad.

Ire Naturreservat
Foto: © sydsverige.dk


Blomsterrige enge

På engene i Ire Naturreservat trives en lang række vilde blomster, bl.a.
- alpe-nålebæger (svensk: spindelört)
- djævelsbid (svensk: ängsvädd)
- filtet soløje (svensk: solvända)
- hulkravet kodriver (svensk: gullviva)
- plettet gøgeurt (svensk: jungfru marie nycklar)
- smalbladet klokke (svensk: stor blåklocka)

I områderne med løvtræer vokser bl.a.
- blå anemone (svensk: blåsippa)
- foldfrø (svensk: spenört)
- krat-fladbælg (svensk: gökärt)

Her finder du Ire Naturreservat

Ire Naturreservat ligger ca. 25 km nord for Karlshamn og strækker sig næsten tre km fra Mieån op til grænsen mellem Blekinge og Småland.