Svarta Bergen - Hägghults Stenbrud

(Svensk: Svarta Bergen - Hägghults stenbrott)

Hägghults Stenbrud er verdens største sort diabas-stenbrud. Foto: © Jane Lindbladh

Vis beliggenhed på kort

Verdens største stenbrud med sort diabas

Hägghults Stenbrud er et enormt krater i landskabet ved Lönsboda skabt efter årtiers brydning af bjergarten sort diabas. Med sine mål - ca. 900 meter i længden, 50 meter i bredden og op til 92 meter i dybden - er Hägghult verdens største sort diabas-stenbrud.

Sort diabas fra Hägghult er af meget høj kvalitet. I rå form er den mørkegrå, men når den slibes, bliver den blank sort og kan anvendes til bl.a. facadebeklædning, bygningsudsmykning, gulve, monumenter, skulpturer og gravsten.

Affaldsbjerget - resterne af det sorte bjerg

Af de sten, der gennem tiden blev brudt i Hägghults Stenbrud, var kun fem procent fejlfri. De øvrige 95 procent var affaldssten. Det enorme affaldsbjerg ved stenbruddet rummer over tre millioner kubikmeter sten. Fra toppen er der fin udsigt over landskabet.

Sådan finder du Svarta Bergen

Svarta Bergen - Hägghults Stenbrud ligger syv km vest for Lönsboda. Følg vej 119 vestpå fra Lönsboda. Efter et par km viser et skilt vej til stenbruddet.

SE OGSÅ

Guldfeber i Småland - besøg de gamle minegange

Friluftsmuseum med stenskulpturer

Hägghults Stenbrud er i dag fyldt med vand, og produktionen er stoppet, men enkelte bygninger og et par af de gamle kraner står tilbage. I dag er området omdannet til et friluftsmuseum. Gå rundt i området på egen hånd og oplev det spændende miljø eller få en guidet rundvisning af folkene fra Föreningen Svarta Bergen, som værner om det gamle stenbrud.



Flere steder ses figurer og værker dannet af affaldssten eller sort diabas. På vej op mod affaldsbjergets top står den forskudte pyramide, og lige ved stenbruddet finder man Kuben, en bygning opført af kæmpe stenblokke. Nord for det vandfyldte krater ligger et stenbrud, der stadig er i drift.

Sort diabas - en ca. 1,5 milliard år gammel bjergart

Stenarten sorte diabas blev dannet i vulkaner for mellem en og halvanden milliard år siden. Flydende sten fra jorden indre - magma - trængte op gennem jordskorpen og størknede i lange gange. Der hvor afkølingen skete hurtigt, fik diabasen små korn, som giver stenen en dyb sort farve, når den bliver slebet. Og hvor afkølingen skete langsomt, fik stenen store korn, som gør den mindre attraktiv. Området på grænsen mellem Skåne og Blekinge rummer verdens fineste sorte diabas. Diabasen ligger i lange bånd, som regel 10-100 meter brede.

SE OGSÅ

Stenmuseet i Vilshult

Minedrift fra håndkraft til maskinkraft

I Hägghult Stenbrud gik man i gang med at bryde diabas i 1899. I starten blev arbejdet udført manuelt. Stenblokkene blev adskilt fra klippen ved hjælp af jernkiler, som arbejdshold på 2-3 mand hamrede ned i stenen. På en arbejdsdag kunne to mand bore omkring tre meter. I 1920'erne fik man trykluftsbor, og i 1978 hydrauliske bor. Det øgede kapaciteten enormt. Nu kunne en enkelt mand bore 200 meter på en dag.