Tycho Brahe skabte grunden for et nyt verdensbillede
Hven forbindes ofte med Tycho Brahe (1546-1601), som boede og arbejdede på øen i perioden 1576-1597.Kikkerten var endnu ikke opfundet på Tycho Brahes tid, og der var stadig en udbredt tro på, at Jorden var universets centrum; at Solen kredsede om Jorden, og at de øvrige planeter kredsede om Solen. Dette verdensbillede kaldes det geocentriske verdensbillede og stammer fra antikken.
Tycho Brahe foretog meget nøjagtige målinger af stjernernes og planeternes positioner på himlen ved hjælp af avancerede, egenudviklede instrumenter. Tycho Brahes målinger blev efter hans død brugt af astronomen Johannes Kepler til at bestemme planeternes præcise baner om Solen (Keplers love) og dermed underbygge et nyt verdensbillede med Solen i centrum for planeterne.
Stjerneborg og Uraniborg
Midt på Hven lod Tycho Brahe opføre observatoriet Stjerneborg (eller Stjärneborg) i 1584. Det blev anlagt delvist under jorden, for at vind og vejr ikke skulle rykke i bygningen og dermed forstyrre de præcise instrumenter. De underjordiske dele af observatoriet blev udgravet i 1950'erne, og i 2002 åbnede det delvis rekonstruerede Stjerneborg for besøgende.
Observatoriet Stjerneborg
Stjerneborg blev bygget tæt på Tycho Brahes bolig, slottet Uraniborg, som også fungerede som observatorium og forskningscenter. Uraniborg blev revet ned i løbet af 1600-tallet, og i dag er der kun en markering af, hvor det har ligget. Ved Uraniborg ligger Tycho Brahe Haven, en delvis rekonstrueret renæssancehave fra 1500-tallet baseret på historiske beskrivelser og arkæologiske fund.
Uraniborg malet af Heinrich Hansen 1890. Uraniborg blev revet ned i løbet af 1600-tallet, dvs. mere end et par hundrede år før Heinrich Hansens maleri, som er en kunstnerisk fortolkning af slottet.
Tycho Brahe Museet
Tycho Brahe Museet er indrettet i den tidligere sognekirke Allhelgonakyrkan på Hven. Museet fortæller om Tycho Brahes liv og hans betydning for vores moderne verdensbillede. Historien om Tycho Brahe fortælles bl.a. ved hjælp af film, arkæologiske fund, billeder og interaktive installationer. Museet viser desuden kopier af Brahes vigtigste astronomiske instrumenter og fortæller også om den øvrige forskning, Tycho Brahe var optaget af, bl.a. alkymi, astrologi, kartografi og meteorologi. Udstillingens tekster og film er tilgængelige på svensk, dansk og engelsk.SE OGSÅ
Flere seværdigheder på HvenMuseet omfatter bl.a. følgende
- en udstilling i kirken med film, modeller mv.,- en rekonstrueret renæssancehave, herunder en udstilling om Tycho Brahes pestmedicin,
- observatoriet Stjerneborg. Her vises en multimedie-forestilling om, hvordan en nat med observationer kunne være forløbet på Tycho Brahes tid,
- et videnskabscenter med aktiviteter for både børn og voksne,
- en vejrstation – følg i Tychos fodspor og gør vejrobservationer på Hven,
Planetsti
En 1,5 km lang planetsti, der begynder ved Tycho Brahe Museet, giver de besøgende en fornemmelse af, hvor stort solsystemet er. Stien begynder ved en model af Solen ved museet og strækker sig helt til Bäckvikens havn. Undervejs kan man opleve modeller af de planeter, som var kendt på Tycho Brahes tid, og læse om dem. Der er ikke modeller af Uranus og Neptun, men kun de planeter, som Tycho Brahe var stand til at se på sin tid. Modellernes størrelse og placering forholder sig skalamæssigt og proportionalt korrekt til det virkelige Solsystem.
Tycho Brahe (1546-1601)
Den nye stjerne - De Nova Stella - var en supernova
Tycho Brahe blev født på Knutstorps herregård (kaldet Knudstrup, da Skåne var dansk) ved Söderåsen i Skåne. Hans forældre, Otte Brahe og Beate Bille, tilhørte den danske højadel. Flere af Tychos slægtninge tjente den danske konge som rigsråd eller som lensherre.Kun et år gammel blev Tycho Brahe sendt til sin farbror Jørgen Brahe og hans hustru Inger Oxe for at få en lærd opdragelse. Som 12-årig blev Tycho Brahe sendt til Københavns Universitet for at studere filosofi og retorik. I en årrække studerede han bl.a. jura i Tyskland, men det var astronomien, der havde hans interesse, og i Leipzig begyndte han at studere astronomi. I 1570 vendte Brahe tilbage til Skåne og boede nogle år hos sin morbror Sten Bille på Herrevadskloster i Skåne.
Det var her på Herrevadskloster at han som 26-årig i 1572 observerede en supernova - en eksploderende stjerne - i stjernebilledet Cassiopeia. Helt fra det antikke Grækenland havde man troet, at stjernerne var evige og uforanderlige - at gud havde skabt verden én gang for alle - men Tycho Brahes observationer modsagde dette dogme. Mange andre end Tycho Brahe havde set stjernen, men Tycho Brahe observerede, hvordan lysstyrken udviklede sig og forsøgte at beregne hvor langt fra Jorden, den befandt sig. Hans konklusion var, at den nye stjerne måtte være længere væk end månen og befinde sig blandt fixstjernerne. Efter at have observeret supernovaen i omkring et år publicerede Tycho Brahe sine observationer i den berømte bog "De Nova Stella" (Den nye stjerne), som blev trykt i 1573 og gjorde ham berømt i hele Europa.
Ifølge Tycho Brahes verdensbillede befandt Jorden sig i verdens midte. Solen kredsede om Jorden, og de øvrige planeter kredsede om Solen. Denne model kaldes det tychoniske verdensbillede og var et kompromis mellem det geocentriske og det heliocentriske verdensbillede. Tycho Brahe foretog meget nøjagtige målinger af stjernernes og planeternes positioner på himlen. Tycho Brahes målinger blev efter hans død brugt af astronomen Johannes Kepler til at bestemme planeternes præcise baner om Solen (Keplers love) og dermed underbygge et nyt verdensbillede med Solen i centrum for planeterne. Foto: © sydsverige.dk (fra Ole Rømer Museet)
Frederik 2. viste interesse for Tycho Brahes arbejde og overlod ham i 1576 Hven og en stor del af statens midler til sine videnskabelige undersøgelser. Her skabte Tycho Brahe en af Europas første videnskabelige institutioner, som foruden astronomi beskæftigede sig med alkymi, medicin og naturvidenskabelige eksperimenter.
Ved det nuværende Möllebäcken (Hvens sydvestlige hjørne) lod Tycho Brahe opføre en lille papirmølle og et bogtrykkeri, som skulle gøre det muligt at publicere hans resultater direkte på øen.
Efter Frederik 2.s død faldt Tycho Brahe i unåde hos den unge Christian 4. Tycho Brahe solgte Knutstorp i Skåne, forlod Hven og flygtede i 1597 til Prag, hvor han døde fire år senere i 1601, 55 år gammel.

