Debat


Alle debatter

Skriv nyt indlæg

Vallåsen Bike Park - downhill MTB

Vallåsen Bike Park - downhill MTB
Siden er publiceret / opdateret: 15. marts 2022
Maksimér
Kort over sydsverige
Åbningstider
Åbningstider 2022:
Vallåsen Bike Park har åbent fra april til september. Se datoer og tider på Bikeparkens eget website under Links.
AdresseAdresse Adresse
Vallåsen Bike Park
Yllevad 154
312 98 Våxtorp
Sverige
GPSGPS GPS
Latitude : 56.3846
Longitude : 13.1087
(WGS84: Decimal)
Indstil din GPS
Vallåsen er især kendt som Vallåsen skisportscenter, og nærheden til København og Sjælland trækker hvert år mange danskere til skibakkerne på Hallandsåsen kun 68 km nordøst for Helsingborg.

Tag liften op og kør mountainbike ned

Vallåsens nyeste satsning er downhill MBT, så den 145 meter høje bakke og faciliteterne også kan blive udnyttet forår, sommer og efterår. Konceptet er, at du tager skiliften op til toppen af Hallandsåsen og kører på MTB ned ad bakken. Skiliften har fået installeret en lille krog, som du skal sætte under cyklens saddel, hvorefter turen går op til toppen.

Der er nedkørsler i forskellige sværhedsgrader, og sporene ligger i skoven og krattet på begge sider af selve skibakken. Du kan enten tage din egen cykel med, eller du kan leje en MTB, når du kommer. Hvis du lejen cyklen på Vallåsen, følger al udstyr med såsom hjelm, knæbeskyttere, rygbeskytter mv.

Vallåsen Bike Park

Vallåsen Bike Park


Liftkort

Du kan købe liftkort til en dag, eller flere dage, hvis du vil. Du kan i løbet af foråret se priserne inden på Bikeparkens eget website, se under Links.

Downhill kræver øvelse

Al downhill-kørsel er på egen risiko. Det er en god idé at begynde med det lette spor og så gå til de lidt sværere, når kroppen er blevet varm. Hvis du slet ikke har kørt MTB før, bør du ikke starte med at køre downhill. Lær cyklen og teknikken at kende, og begynd evt. med nogle lette og derefter middelsvære MTB-spor i skovene i Danmark eller Sverige, inden turen går til Vallåsen.

Vallåsen Bike Park

Vallåsen Bike Park
Klik på kortet for stor størrelse.

Overnatning nær Vallåsen