Ridning på rare islandske heste
Hallamölla Gård ligger i dejlige omgivelser ca. 12 km vest for Kivik blot en time i bil fra Øresundsbron.Kom og rid på vores livlige og rare islandske heste her i Österlen, hvor naturen er allermest smuk. Vi rider langs Verkeån, forbi Skånes højeste vandfald (23 meter) og ind i Verkeåns Naturreservat ad bilfrie skovveje. Hvis vi er heldige, vil vi både se rådyr, dådyr, hejre og rovfugle undervejs på rideturen.
Der kræves ingen rideerfaring, blot lidt gåpåmod og balanceevne. Vi rider i skridt, tølt og desuden i galop, hvis du ønsker det.
Priser turridning
1,5 times ridning: 700 SEK per. person.Vi kan også arrangere andre ture, du skal blot sende os en mail eller ringe :-)
Aldersgrænse 12 år.
Vægtgrænse 85 kg.
Vi har hjelme, du/I kan låne.

Hallamölla Gård ligger i dejlige omgivelser blot en time i bil fra Øresundsbron
Overnatning
Hvis du vil overnatte på gården, har vi ni rare værelser, heraf et hvor man kan have kæledyr som hund eller kat med sig. Der er et fuldt udrustet gæstekøkken og grillplads, hvor du selv kan lave mad.Priser Bed & Breakfast
Enkeltværelse: 850 SEK pr. nat.Dobbeltværelse: 1500 SEK pr. nat.
Tre-sengs værelse: 2250 SEK pr. nat.
Med i prisen er morgenmad, sengelinned, håndklæder og slutrengøring.
I visse weekender tilbyder vi en ”pakke” bestående af en to-timers ridetur kombineret med en tre-retters middag og overnatning samt et skønt morgenmåltid. Se vores website for information om priser på overnatning og pakkeløsning i weekenden.

Vi rider i skridt, tølt og desuden i galop, hvis du ønsker det

Fra toppen af Stenshuvuds Nationalpark (97 meter over havet) er der flot udsigt over havet og kyststrækningen nedenfor med en af Skånes fineste sandstrande. Nationalparken ligger ca. 15 km fra Hallamölla Gård
Andre aktiviteter
Vi anbefaler, at du besøger det nærliggende Christinehofs Slot og deres nyanlagte Ekopark.Hvis du er interesseret i at vandre, kan du prøve Vandreruten Österlen, der er en del af Skåneleden. Ruten går lige igennem gården, så du kan også overnatte hos os i forbindelse med en vandrertur.
Kontakt
Camilla tlf. (0046) 73 501 69 02Thomas tlf. (0046) 70 897 15 10
E-mail: info@hallamolla.se
Web: www.hallamolla.se
Vi taler og forstår dansk (synes vi selv...) og byder jer hjertelig velkommen til Hallamölla Gård.
