Fakta om søerne
Ringsøerne sydøst for Höör i Midtskåne består af de tre søer Västra Ringsjön, Östra Ringsjön og Sätoftasjön med et samlet areal på ca. 39 kvadratkilometer. Östra Ringsjön er med en gennemsnitlig dybde på seks meter og største dybde 16 meter den dybeste af de to søer. Västra Ringsjön er kun ca. fem meter på det dybeste sted, og har en gennemsnitlig dybde på tre meter.Östra og Västra Ringsjön er adskilt af en smal landtange. Her ligger Bosjökloster Slot fra 1100-tallet - en af egnens store turistattraktioner.
Fiskearter
Søerne er rige på fisk, og du kan bl.a. fange aborre, gedde, skalle, rudskalle, suder, regnbueørred, karpe, brasen, sandart, ørred og karpe.Brasen, skalle, suder og karpe er alle karpefisk, og de fanges lettest ved medefiskeri dvs. med flåd eller fri line og naturlig agn såsom regnorm, maddiker, majs, brød, eller fiskestykker. Bedste årstid til medefiskeri er fra maj til august, hvor vandet er varmt. Suderen er mest aktiv tidlig morgen og sen aften, mens brasen og skalle kan fanges hele dagen.
Fiskeregler og fiskekort
Der er mindstemål, fiskeforbud i særlige perioder, begrænsninger for hvor mange fisk du må fange pr. dag og regler for afstand til ejendomme ved søen. Se søens website under Links for at læse om fiskeregler, fiskekort, mv.Kortet er oprettet af sydsverige.dk.
Lystfiskeri i Västra og Östra Ringsjön. Du kan zoome ind / ud på kortet og klikke øverst til venstre for at skifte til satellit-visning.
Overnatning nær Västra og Östra Ringsjön
Grottbyns Camping ved Höör
Afstand:
11
km
Grottbyn ved siden af Skånes Dyrepark er omgivet af løvskov og ligger to km nord for Höör. Standpladser til campingvogne og autocampere, og grønne områder til telte.
Grottbyns Vandrehjem
Afstand:
11
km
Grottbyn er beliggende i et område med smuk løvskov. Vandrehjemmet tilbyder bl.a. overnatning i moderne ”grotter".
Økologisk bondegårdsferie i Midtskåne
Afstand:
13
km
Oplev geder, får, høns og kaniner mv. på vores 11 hektar store økogård. I kan bade i søen, fodre dyr, fiske, mv. Lej hytte 19-100 kvm.
Maks. 2-9 personer pr. hytte.
Søer med et godt fiskevand
Gennem mange år blev der udvasket store mængder næringsstoffer til søerne fra det omkringliggende landbrug, og det gav en del problemer med alger, så sigtbarheden i søerne var lav. Myndighederne har i flere år fanget skidtfisk i søerne for at forbedre vandkvaliteten. I dag er mængden af alger reduceret, og søernes vand blevet meget klarere end før.Køb kort Västra og Östra Ringsjön og omegn
Ystad Sverigeserien Topo50 - blad 2 i målestok 1:50.000 dækker Västra og Östra Ringsjön, Vombsjön længere mod syd samt en stor del af det sydlige Skåne. Du kan købe kortet i vores webshop.Fiskemetoder
Flue, spinder, medefiskeri og isfiskeri.Båd
Du kan bl.a. leje båd hos Björks Fiskbutik i Råröd (Västra Ringsjön).SE OGSÅ
- Flere gode fiskesøer i Skåne- Geddefiskeri i det sydsvenske søer