Torups Slot

(Svensk: Torups Slott)

Torups Slot. Foto: © sydsverige.dk

Vis beliggenhed på kort

Et herligt herregårdslandskab

Blot omkring 15 km øst for Malmø breder bøgeskoven sig i et herligt herregårdslandskab, der omgiver Torups Slot. Det er et populært naturområde med cykel- og vandrestier, bl.a. passerer Vandreruten fra nord til syd, som er en del af Skåneleden, gennem området. Begiver man sig et par km nord for slottet, bliver man mødt af Statarmuseet i Skåne, der fortæller om de jordløse landarbejdere, som fra slutningen af 1800-tallet arbejdede for Torups Slot.

Adgang til slotsparken

I den smukke slotspark fra 1800-tallet har offentligheden adgang til en 1,7 km lang sti rundt om slottet. En anden sti på 2,3 km går ind i skoven.

Borg fra 1500-tallet

Torups Slot - eller herregård - er en af de bedst bevarede 1500-tals borge i Skåne. Torups består af fire fløje, som omgiver en borggård. I dag er Torups Slot og slotspark samt den omkringliggende bøgeskov ejet af Malmø Kommune.

Flere billeder

Torups Slot - Fotogalleri

Slottets historie

I de skriftlige kilder omtales borgen Torup allerede i 1300-tallet, men dette anlæg blev sandsynligvis ødelagt under Grevens fejde i årene op til Reformationen. Det nuværende Torups Slot eller borg er opført af rigsråd Truid Ulfstand i perioden 1537-1550 ved overgangen mellem middelalderen og renæssancen.

Borgen er opført i røde teglsten på et fundament af egestolper i en sø. Det er en klassisk forsvarsborg med skydeskår, skytteloft og voldgrave, som samtidig skulle fungere som bolig for sin ejer. Fra det udhængende skytteloft på øverste etage var det muligt at beskyde angribende fjender gennem skydeskår. Borgen blev moderniseret i begyndelsen af 1600-tallet, og de store vinduer er først tilføjet i 1800-tallet.

SE OGSÅ

Flere slotte og herregårde i Skåne

Landsforræderen Corfitz Ulfeldt

En af Torups ejere var danskeren Corfitz Ulfeldt, som købte stedet i 1647. Han var gift med Christian IV.s datter Leonora Christine og blev senere kendt som landsforræder. Efter Christian IV’s død indtog Corfitz Ulfeldt en ledende rolle i rigets styre som rigshofmester, indtil Frederik III blev indsat. Forholdet mellem den nye konge og Ulfeldt var dog dårligt, og Ulfeldt blev mistænkt for at have begået underslæb for store beløb.

Under Karl Gustav-krigene (1657-1660) mellem Danmark og Sverige flygtede Ulfeldt til Sverige, hvor han blev rådgiver for den svenske Kong X Gustav. Corfitz Ulfeldt var en af dem, der rådede den svenske konge til at gå over det tilfrosne Storebælt i januar 1658, og han deltog ved fredsforhandlingerne i Roskilde i februar samme år, hvor Danmark måtte give afkald på Skåne, Blekinge og Halland. Efter krigen bosatte Corfitz Ulfeldt sig på Bosjökloster Slot. Umiddelbart efter kom han i konflikt med den svenske konge og blev fængslet.

I 1659 fratog kongen ham hans godser og dømte ham til døden. Ulfeldt og hans hustru nåede at flygte til Danmark, hvor han blev arresteret på grund af sit forræderi og indsat i fængsel på Hammershus på Bornholm. Ulfeldt blev løsladt efter at have svoret Frederik III. troskab, og ægteparret Ulfeldt rejste til Brügge. Efter nogen tid fik Frederik III. opsnappet, at Corfitz Ulfeldt forsøgte at få kurfyrsten af Brandenburg til at konspirere mod den danske krone. Højesteret i Danmark dømte i 1663 Corfitz Ulfeldt til døden in absentia for højforræderi. Da Ulfeldt opholdt sig i udlandet, llod man en træfigur af ham henrette og rejste en skamstøtte på Gråbrødre Torv i København. Corfitz Ulfeldt døde på en båd på Rhinen i 1664.