Forsiden > Byer i Halland > Her

Falkenberg

Falkenberg

Gamla stan i Falkenberg

Siden er publiceret / opdateret: 8. januar 2021
Maksimér
Kort over sydsverige
GPSGPS GPS
Latitude : 56.90234
Longitude : 12.48588
(WGS84: Decimal)
Indstil din GPS
Falkenberg med omkring 20.000 indbyggere er vokset op omkring Ätran, der engang var rig på laks. I dag deler åen Falkenberg i to dele.

Falkenbergs Gamla Stan

På åens vestlige side omkring Sankt Laurentii kyrka finder man den gamle bydel ”Gamla stan” med Falkenbergs Hembygdsmuseum (S:t Lars Kyrkogatan 8), der fortæller om byens historie. I samme område kan du besøge Törngrens krukmakeri (Krukmakaregatan 4), som er Nordeuropas ældste keramiske værksted fra 1789, og RIAN Design Museum (Skepparesträtet 2).

Vallarna

Den østlige side af åen består overvejende af villaområder, men her finder du også den store bypark Vallarna med friluftsteater, stor legeplads, den 1000 kvm store Vallarnas skatepark i beton og stål, minizoo, en 2,2 km motionssti, mv.


Kortet er oprettet af sydsverige.dk.
Falkenberg. Klik på symbolerne på kortet for mere info. Du kan også zoome ind / ud på kortet og klikke øverst til venstre for at skifte til satellit-visning.




RIAN Design Museum

Falkenbergs nye designmuseum er indrettet i et gammelt kornmagasin fra 1865 tæt ved havnen. Udstillingerne handler om design og formgivning af svenske og internationale designere, fra industridesign til kunsthåndværk. Museet har café med udsigt over åen Ätran, hvor man kan kigge i aktuelle internationale designtidskrifter.

RIAN Design Museum ved havnen
RIAN Design Museum har café med udsigt over åen Ätran, hvor man kan kigge i aktuelle internationale designtidskrifter.


Køb kort over omegnen af Falkenberg

I vores webshop kan du vælge mellem to typer kort over Falkenbergs omegn: Terrängkartan 521 Falkenberg i målestok 1:50.000 er velegnet til fx vandreture omkring Falkenberg. Cykelkort blad 6 i målestok 1:90.000 viser cykelruter omkring Falkenberg, Varberg, Halmstad og i det centrale Halland.

521 Falkenberg. Målestok 1:50.000
521 Falkenberg
Terrängkartan
Cykelkort blad 6 - Halland. Målestok 1:90.000
Cykelkort blad 6


Tullbron

Den gamle bydel mod vest og Vallarna øst for åen er forbundet af Falkenbergs mest kendte bygningsværk, Tullbron. Det er en smuk stenbro med fem buer opført i midten af 1700-tallet og i dag en af Sveriges bedst bevarende stenbroer. Byggeriet tog fem år, og helt frem til 1914 skulle man betale brotold for at passere broen, deraf navnet.

I 1825 var afgiften 1 øre for gående og 5 øre for heste. Postbude, soldater og fangetransporter havde derimod fri passage.

Tullbron i centrum af Falkenberg
Tullbron forbinder den gamle bydel og det grønne område Vallarna.


Gangstier ved åen – fra Tullbron til Vallarna

Ved Tullbron kan du følge Ågatan 500 meter nordpå og fortsætte ad gang- og cykelstien Laxpromenaden, som løber langs åen. Efter knap to km når man Laxbron og kan nu krydse Ätran og vandre tilbage gennem Vallarna til Tullbron.

Klitterbadet og Skrea strand

Ved Tullbron kan du også gå et par km ad stien sydpå til den børnevenlige badestrand Skrea strand og besøge den nærliggende svømmehal Klitterbadet, der er kendt for sit 50-meters bassin med tempereret saltvand.

Falkenberg, Skrea Strand
Skrea Strand


Laksefiskeri i Ätran

Selv om bestanden af vildlaks er aftaget betydeligt, siden kongen havde eneret på fiskeriet i 1600-tallet, er Ätran i dag kendt som et godt laksevand. I perioden 1/4 – 30/9 er det tilladt at fiske på strækningen fra Tullbron og ca. to km opstrøms til Laxbron. Du kan købe fiskekort i Falkenbergs turistbureau eller i automaten i fiskestugan ved Laxbron.

Cykelruten Kattegattleden går gennem Falkenberg

Den 390 km lange cykelrute Kattegattleden mellem Helsingborg og Gøteborg passerer gennem centrum af Falkenberg. Fra Falkenberg kan du følge cykelruten enten sydpå eller nordpå langs havet.