Debat


Alle debatter

Skriv nyt indlæg

Stranden ved Ängelholm

(Svensk: Ängelholms Havsbad)

Wallyball på stranden ved Ängelholm

Foto: skane.com © Magnus Palmér

Siden er publiceret / opdateret: 2. juni 2023
Maksimér
Kort over sydsverige
GPSGPS GPS
Latitude : 56.2545
Longitude : 12.8299
(WGS84: Decimal)
Indstil din GPS

Seks km lang sandstrand

Ängelholm, ca. 30 km fra Helsingborg, er et feriecentrum med hoteller, sommerhuse, hytteby, camping, vandrehjem, mv.

Om sommeren strømmer gæsterne til området for at nyde klitterne og den i alt seks km lange, hvide sandstrand som begynder sydvest for byen og strækker sig op til Rönne ås udløb i Kattegat.

En lille del af standen er forbeholdt nudister eller naturister, dvs. folk som vil bade nøgne. Der er også hundebade på stranden, hvor hundene kan løbe frit. Den ene ligger i den sydlige del af stranden kaldet Sibirien, den anden i Skälderviken i nord.

Der er flere P-pladser langs kysten, bl.a. en ved Sibirien.

Klitterhus Badehotel

Midt i Skälderviksbugten, et stenkast fra havet og få minutters gang fra Ängelholm, ligger Klitterhus Badehotel. Hotellet blev grundlagt i begyndelsen af 1900-tallet, hvor badegæster fra byerne valfartede til badestederne langs kysten, bl.a. Mölle.

Klitterhus er et af mange badehoteller i det sydlige Sverige
Klitterhus Havsbadshotell. Foto: skane.com © sydpol.com


SE OGSÅ

Flere badestrande, kallbadhuse og badelande i Skåne