Ø i skærgården uden biler og veje
I den indre skærgård, ca. 15 km øst for Karlshamn, ligger den 2,5 km lange og ca. 500 meter brede Tjärö. Tjärö har en helt speciel atmosfære. Her er hverken biler, veje eller sommerhuse, derimod et idyllisk bymiljø med en samling smukke gamle 1800-tals huse, hvor man kan overnatte. Øen er naturreservat og var i mange år ejet af Svenska Turistföreningen - STF, som sørgede for at bevare det åbne landskab og øens gamle bymiljø. Siden 2015 har Tjärö været ejet af to svenskere, hvis mål er at gøre øen til den tilgængelige og folkelige ø som under STF's ejerskab. Tjärö og dens natur er åben for alle i sommerhalvåret. I 2020 er Tjärö åben for offentligheden fra 24. april til 27. september.Overnat på Tjärö
Tjärös smukke gamle 1800-tal huse ved havnen fungerer i dag som vandrehjem og hotel med restaurant og café. Her er i alt 52 værelser fordelt på 13 huse. Nogle værelser har bad og toilet på gangen og deler med andre gæster, andre værelser har eget bad og toilet. Vælg mellem vandrehjems- og hotelstandard. Se priser og book overnatning på Tjärös egen webside.Øen har også restaurant med økologisk mad, en café med smørrebrød, kager og bagværk, og i gæstehavnen kan man købe vaffelis og kaffe.
Kortet er oprettet af sydsverige.dk.
Tjärö. Klik på symbolerne på kortet for mere info. Du kan også zoome ind / ud på kortet og klikke øverst til venstre for at skifte til satellit-visning.
Båd til Tjärö
Båden M/S Tjärö sejler mellem Järnavik på fastlandet og Tjärö. Overfarten tager ca. 15 minutter. Du kan dog også komme til øen med skærgårdsbåden fra skærgårdsterminalen i Karlshamn (Karlshamn-Tärnö-Joggesö-Tjärö). Sejlturen fra Karlshamn med ø-stop undervejs tager en time og 25 minutter.

Naturen på Tjärö
Man kan færdes over hele Tjärö, fx ad to afmærkede vandrestier på henholdsvis 1,5 km og 3 km, den ene i nord den anden i den sydlige del af øen. Rundt om på øen findes bålpladser. Naturen på Tjärö er varieret med høje klipper, grotter og frodig løvskov. Får, geder, køer og heste græsser på øen for at holde vegetationen nede, og øen har et rigt fugleliv.Kajaktur i skærgården
Hvis du vil udforske de mange holme og skær rundt om Tjärö, kan du bl.a. leje kajak i Järnavik på fastlandet, se Kajakudlejning i Blekinge skærgård. Du kan også leje kano og kajak på Tjärö.Overnatning nær Tjärö

Järnaviks Camping ved Karlshamn
Afstand:
2,5
km
Järnaviks Camping ligger ved havet og skærgården øst for Karlshamn. Lej kano, båd eller kajak og oplev skærgården. Standpladser, teltpladser og 12 moderne campinghytter.

Pensionat Järnavik i skærgården i Blekinge
Afstand:
2,5
km
Pensionat Järnavik er indrettet i et smukt hus fra 1851 med udsigt over havet. Lej kajak og tag på kajaktur mellem øerne i skærgården.

Svalemåla Ferieby - hytter, fiskeri, kajaksejlads, vandring
Afstand:
2,6
km
Ferieby med 10 moderne hytter i Järnaviks Skærgård kun 300 meter fra havet. I kan leje båd, kajak, fiske, vandre mv.
Maks. 4 eller 6 personer pr. hytte.
Tjäröklippen
Ved Tjärös naturhavn rejser den 12 meter høje Tjäröklippan - også kaldet "dödsklippan” - sig op af havet. Man kan klatre op på klippen, og hvis man tør - og ellers har erfaring med at hoppe i vandet fra stor højde - kan man få en oplevelse lidt ud over det sædvanlige.Gæstehavnen på Tjärö
Gæstehavnen på øen har plads til 70 både. Havnedybde 1-5 meter.Flere billeder fra Tjärö
Gå til Tjärö - Fotogalleri