Gøteborg

(Svensk: Göteborg)

Gøteborg

Foto: Gothia Towers / goteborg.com

Siden er publiceret / opdateret: 24. oktober 2019
Maksimér
Kort over sydsverige
GPSGPS GPS
Latitude : 57.70921
Longitude : 11.97243
(WGS84: Decimal)
Indstil din GPS

Næststørste by i Sverige

Gøteborg er med omkring en halv million indbyggere Sveriges næststørste by. Byen er beliggende på begge sider af Göta Älvens udløb i Kattegat og omgivet af en smuk skærgård. Du kan komme til Gøteborg med færge fra Frederikshavn eller med tog fra fx København H, en tur på kun 3,5 timer.

Storbyferie i Gøteborg

Gøteborg byder på en smuk skærgårdsnatur og et centrum med små specialbutikker, gallerier, restauranter, caféer og hyggelige konditorier. Byen er ofte vært for større arrangementer som koncerter, store sportsbegivenheder, festivals, m.v. og er bl.a. kendt for Liseberg - Nordens største forlystelsespark - og sit meget omfattende kulturliv.


Oplevelser i Gøteborg. Klik på symbolerne på kortet for mere info. Du kan også zoome ind / ud på kortet og klikke øverst til venstre for at skifte til satellit-visning.




Haga-kvarteret

Haga-kvarteret, der grænser op til de gamle bastioner omkring den indre by, er blandt Gøteborgs ældste kvarterer. I 1970erne var Haga et slidt arbejderkvarter som kommunen ville rive ned, men protester ændrede tingene. Kvarteret blev byfornyet og er i dag en idyllisk bebyggelse med flotte huse og gode shoppingmuligheder. Tag en tur ned ad gågaden Haga Nygata med mange specialbutikker, caféer og restauranter. I øst støder Haga op til Vasastaden, og i vest til Linnéstaden - begge med charmerende forretningsstrøg med gode spisesteder og små forretninger.

Besøg også det antikke badested Hagabadet fra 1876, som byder på forskellige bassiner til motion og afslapning foruden sauna og mulighed for massage og spa.

Haga-kvarteret
Haga-kvarteret har mange specialbutikker, caféer og restauranter. Foto: © Frida Winter / Göteborg & Co

Feskekörka fiskemarked
Feskekörka fiskemarked lidt nord for Haga-kvarteret har det bredeste udbud af fersk fisk og skaldyr. Fiskemarkedet ligger på Rosenlundsgatan ved voldene i centrum af Göteborg. Foto: © Jorma Valkonen/Göteborg & Co

Hagabadet
Det antikke Hagabadet er fra 1876.


Koncerthuset

Koncerthusets store sal er en af verdens bedste koncertsale med hensyn til akustik. Her kan man bl.a. opleve Sveriges nationalorkester, Göteborgs Symfoniker, som årligt giver omkring 100 koncerter i koncerthuset, når de ikke er på international tourné. Koncerthusets store sal har 1247 siddepladser. Den lille sal med 390 siddepladser anvendes bl.a. til kammermusikkoncerter.

Køb kort over Gøteborg, Gøteborg og omegn eller cykelkort

I vores webshop kan du købe Göteborg Easy Map bykort, Cykelkort blad 12 for Gøteborg og omegn samt Göteborg Sverigeserien - Topo50 - blad 27 i målestok 1:50.000 er velegnet til bl.a. ture i naturen omkring Gøteborg, Kungävl, Surte, Kungsbacka mv.

Göteborg Easy Map
Gøteborg bykort
Cykelkort blad 12 målestok 1:90.000
Cykelkartan blad 12
Göteborg Sverigeserien - Topo50 - blad 27. Målestok 1:50.000
Göteborg
Sverigeserien
Topo50 - blad 27


18 store museer i Gøteborg

Besøg et eller flere af Gøteborg mange seværdige museer, bl.a.:
- Göteborgs Konsthall: Svensk og international samtidskunst.
- Göteborgs Konstmuseum: Stor samling af nordisk kunst. Billeder af bl.a. P S Krøyer og Edvard Munch.
- Göteborgs Naturhistoriska Museum: Stor samling udstoppede dyr fra både Sverige og resten af Verden. Desuden skildrer museet Jordens opbygning og livets historie.
- Göteborgs Stadmuseum: Med bl.a. det eneste udstillede vikingeskib i Sverige.
- Röhsska museet: Sveriges museum for mode, design og kunsthåndværk.
- Världskulturmuseet i Göteborg: Museum om verdens kulturer.
Find museernes egne websider under Links.

Gøteborgs centrum er en blanding af varehuse, små specialbutikker, gallerier, hyggelige konditorier og caféer
Gøteborgs centrum er en blanding af varehuse, små specialbutikker, gallerier, hyggelige konditorier og caféer. Foto: © goteborg.com / Elisabeth Dunker


Gøteborgs botaniske have

Gøteborgs botaniske have (Göteborgs botaniska trädgård), er den største botaniske have i Sverige og anses for at være en af de fineste i Europa. Haven er 175 hektar stor, hvoraf de 40 hektar rummer planter, i alt 16.000 arter. Hovedindgang på Carl Skottsbergs Gata.

Forlystelsesparken Liseberg

Forlystelsesparken Liseberg i midten af Gøteborg er Nordens største. Lisebergs børneaktiviteter kan besøges april-oktober samt i måneden op til jul.

Forlystelsesparken Liseberg - en slags Tivoli
Liseberg er Nordens største forlystelsespark. Foto: © Frida Winter / Göteborg & Co


Operaen i Gøteborg

GöteborgsOperan ligger med udsigt over Göta Älv og byder på et varieret udbud af opera, ballet, operette og musical. Operaens store scene har plads til 1350 tilskuere. Den lille scene har plads til 230.

Universeum - Sveriges nationale videnskabscentrum

Universeum er en slags eksperimentarium på 10.000 kvm, hvor børn og unge kan få pirret deres nysgerrighed om naturvidenskab og teknik. Her er akvarier, praktiske eksperimenter, udstillinger m.v. med alt fra regnskov til højteknologi. Universeum har til huse i en moderne bygning i træ, glas og beton midt i Gøteborg.

Universeum er et eksperimentarium om naturvidenskab og teknik
Universeum handler om både teknik og om dyr og planter. Foto: © Frida Winter / Göteborg & Co


Sådan kommer du rundt i byen

Som i andre storbyer er de fleste kulturelle seværdigheder koncentreret i centrum. Parker bilen og tag rundt i byen til fods eller benyt en af Gøteborgs mange sporvogne. På Drottningtorget uden for Centralstationen kan man hos Västtrafik få et kort over alle sporvognslinjerne.

Alle billister - også biler med danske nummerplader - skal betale trængselsafgift for at køre ind i eller gennem Gøteborg i dagtimerne. Nummerpladen bliver fotograferet, og du får en regning med posten.

Sporvognen er et populært transportmiddel i Göteborg
Sporvognen er et populært transportmiddel i Gøteborg. Foto: © Superstudio D&D / Göteborg & Co


Elfsborgs Fästning i skærgården

Fæstningen Elfsborg (Älvsborg) ligger på en ø i skærgården ved Göta Älvs munding lige uden for Gøteborg. I 1500-tallet, hvor Halland mod syd og Bohuslän mod nord hørte til Danmark-Norge, havde Sverige kun adgang til Kattegat via en smal landtange ved Elfsborg, og fæstningen var krigsskueplads ved flere af konflikterne mellem landene i 1500- og 1600-tallet. Der er guidede bådture ud til fæstningsøen.

Turist sightseeing i skærgården

Tag fx på tur i Gøteborgs skærgård. Havet, klipperne, husene i skærgården og de mange både er en oplevelse i sig selv. Der er passagerfærge fra Saltholmen til den sydlige skærgård med de bilfri øer, se Gøteborgs sydlige Skærgård. Eller besøg den nordlige skærgård med øerne Hönö, Öckerö og Björkö med bilfærge fra Hjuvik på Hisingen.

Tag en af de små færger ud i skærgården ved Gøteborg
Tag en af de små færger ud i Gøteborgs skærgård. Foto: Beatrice Törnros / Göteborg & Co


Færger til Gøteborg

Frederikshavn – Gøteborg (bilfærge). Rederiet Stenaline har flere daglige afgange mellem Frederikshavn og Gøteborg. Læs mere om Færger og bro til Sverige.

Tog til Gøteborg

Øresundstoget kører fra København H direkte til Gøteborg uden skift. Undervejs holder det bl.a. i Malmø, Lund, Helsingborg og Varberg. Turen kan gøres på under 3,5 timer. Læs mere om Tog til og i Sverige