Ales stenar - skibssætning eller solkalender?

I dag fortsætter mennesker med at spekulere over Ales stenar, et monument mellem jord, himmel og hav. Foto: © sydsverige.dk

Vis beliggenhed på kort

Storslået udsigt over Østersøen

På en høj bakke med storslået udsigt over Østersøen og Bornholm rejser stensætningen Ales stenar sig. De 59 sten står i en formation som et skib med en længde på 67 meter og en bredde op til 19 meter. Fra det lille fiskerleje Kåseberga fører en sti op til Ales stenar.

Skibssætning eller solkalender?

Der er to helt forskellige opfattelser af, hvilken funktion Ales stenar har haft, og hvornår anlægget er opført. Arkæologer fra det statslige Riksantikvarieämbetet har længe hævdet, at Ales stenar er en skibssætning fra den sene bronzealder (1000 - 500 f.v.t.) eller yngre jernalder (500 - 1.000 e.v.t.), og at stedet sandsynligvis har fungeret som gravplads.

---

På den anden side holder en gruppe mennesker uden for det etablerede videnskabelige miljø på, at Ales stenar er en stor solkalender og et solur, der stammer helt tilbage fra Bronzealderen. Tilfældigt eller ej, så er Ales stenar orienteret sådan, at "skibets forstævn" peger præcis mod solnedgangen ved sommersolhverv (årets længste dag) i juni, og "agterstævnen" peger mod solopgangen ved vintersolhverv (årets korteste dag) i december.

Flere billeder

Ales Stenar - Fotogalleri

Sten peger på solopgange og solnedgange

Også de enkelte sten peger præcis mod solens opgang og nedgang i et interval på 30 dage, set fra centrum af stensætningen. Vikingernes kalender begyndte ved vintersolhverv omkring den 23/12 og bestod af 360 dage fordelt på 12 måneder med 30 dage i hver. En kalender der ifølge folkene bag solkalender-teorien må stamme tilbage fra Bronzealderen, hvor stensætningen er opført. For solopgangen 23/1, 22/2, 24/3 osv. sker præcis ud for en sten, set fra centrum af stensætningen, vel om mærket når man korrigerer for solbanens forskydning siden Bronzealderen og de 1,5 meter sand, der efterhånden er blevet aflejret på stensætningen, hvorfor datidens mennesker har set stenene fra et lidt lavere perspektiv. Hele anlægget er opstillet efter solbanen i 11 måneder på hver 30 dage og en måned på 35 dage.

Om sommeren kan man møde fritænkeren Bob G Lind ved stien op til Ales Stenar, hvor han præsenterer sine observationer og solkalender-teori for publikum.

SE OGSÅ

Sandhammaren med kilometervis af kridhvidt strandsand (11 km fra Ales Stenar)

Den etablerede videnskab under anklage

Fronterne mellem de to grupper var tidligere trukket skarpt op. I dag er den etablerede videnskab dog mere åben overfor, at der er forskellige teorier om Ales stenars funktion. Det statslige Riksantikvarieämbetet (RAÄ) kaldte tidligere sol-teorien for pseudovidenskab og spurgte, hvorfor man skulle opføre et kæmpeanlæg som Ales stenar for at holde rede på året gang, når det kunne gøres langt mere enkelt. De hævdede desuden, at stensætningen har været udsat for store indgreb i 1940-1950’erne, hvorfor man ikke kan stole på, at stenene i dag står præcis der, hvor de i sin tid blev placeret.

På den anden side har folkene bag solkalderen-teorien anklaget RAÄ for at formidle fejlagtige informationer om Ales Stenar. For eksempel hævder de, at der ikke blev lavet indgreb på Ales stenar i 1940-1950’erne. I 1956 blev der anvendt en gravemaskine på anlægget, men det var blot for at fjerne noget af det sand, der efterhånden var aflejret mellem stenene.

I 2012 fandt arkæologer fra Riksantikvarieämbetet en 5500 år gammel stenaldergrav ved en prøvegravning blot 50 meter fra Ales stenar. Det tyder på, at stedet har haft en helt speciel betydning i mange tusind år.

I dag fortsætter mennesker med at spekulere over Ales stenar, et monument mellem jord, himmel og hav.