Størstedelen af SL7 Sydkust går langs havet. Foto: © Frits Meyst / WideOyster.com
Vandreruten Sydkust er en del af Skåneleden
Den 65 km lange vandrerute Sydkust er en del af den ca. 1600 km lange Skåneleden. Vandreruten følger i vid udstrækning Skånes sydkyst mellem fiskerlejet Skåre i vest og Ystad i øst.Etaper og sværhedsgrad
Skåneleden - Sydkust er opdelt i 5 etaper på mellem 10 og 17 km. Hver etape er dermed udmærket til en dagstur. Sydkust byder overvejende på let vandring ad småveje og stier langs den flade kyststrækning.Rutebeskrivelse
Vandreruten SL7 går mellem fiskerlejet Skåre ved Trelleborg og Ystad. Indled fx vandreturen i Ystad, som er starten på 1. etape. Ystad er desuden startsted for vandreruten vandreruten SL 4 - Österlen, som følger kysten i modsat retning. Hvis du følger SL7 fra Ystad, kan du, i stedet for at afslutte turen i fiskerlejet Skåre, fortsætte nordpå ad vandreruten SL2 - Nord till sydleden i Trelleborg.
Kortet er oprettet af sydsverige.dk.
Sort-hvide markeringer viser sheltere på vandreruten SL7. Oplysningerne om rutens forløb og placering af sheltere er bl.a. leveret af den svenske myndighed Lantmäteriet, februar 2026.
Køb Skåneleden SL1-SL7 som GPX-fil til mobiltelefon
I vores webshop kan du købe en GPX-fil med alle Skåneledens syv hovedruter, dvs. ikke kun SL4. Med GPX-filen får du vist alle ruter SL1-SL7 på din mobil og alle sheltere undervejs sammen med din egen position. Vi sender GPX-filen i en e-mail og en vejledning til, hvordan du installerer en gratis app på din mobil, der kan vise GPX-filen.Køb kort over Skåneleden SL7 - Sydkust
Du kan købe kortet Skåneleden SL7 Sydkust i vores webshop. Kortet viser ruten, sheltere m.v. og er fremstillet af et slidstærkt materiale, som tåler fugt.Guidebogen "Vandra Skåneleden"
Guidebogen Vandra Skåneleden præsenterer et bredt udvalg af Skåneleden i form af 31 vandreture - fra halvdagsvandringer til flerdagsture fra Båstad og Kullen i nord til Falsterbo og Österlen i syd. De 31 vandreture er beliggende på Skåneledens seks vandreruter SL1, SL2, SL3, SL4, SL5 og SL6. Der er lagt vægt på vandreture, som det er let at komme frem til med tog og bus. Bogen fortæller desuden om stedernes kulturhistorie. Bogen giver dig et godt grundlag for at vælge, hvor din kommende tur på Skåneleden skal starte og ende. I alt 333 sider.Friluftsatlas for Skåneleden 1:50.000
Friluftsatlas Skåneleden 1:50.000 er en kortbog (146 sider) over Skåneledens seks vandreruter: SL1, SL2, SL3, SL4, SL5 og den sydlige del af SL6. Kortbogen er trykt på alm. papir og har derfor ikke samme høje kvalitet som de vandrekort, som dækker de enkelte etaper (Kort over SL4 ses ovenfor).Etaperne
Fra Ystad går turen vestpå langs kysten. Fra idylliske Ystad med omkring 300 bindingsværkshuse til Mossbystrand går vandreruten gennem et strandlandskab med små fiskerlejer samt et åbent herregårdsland. Turen er forholdsvis let og følger for det meste flade kyststier og mindre veje. Undervejs passerer man bl.a. fiskerlejet Svarte.
Fra Mossbystrand fortsætter turen langs havet, og man passerer bl.a. gennem naturreservater og små fiskerlejer. Undervejs passerer man bl.a. Abbekås havn med en hyggelig havn og restaurant. Også 3. etape fra Bingsmarken til Smygehamn følger stier log småveje. 4. etape begynder ved Sveriges sydligste punkt, Smygehuk, hvor man kan se rester af gamle kalkbrænderovne fra dengang, da Sydskåne eksporterede brændt kalk til husbyggeri rundt i Europa. Fra Smygehuk laver ruten et sving ind i landet inden den vender tilbage, hvor man vandrer langs kysten og til dels på selve stranden.
SE OGSÅ
- Skåneleden SL1 - Kust till kustleden- Skåneleden SL2 - Nord till sydleden
- Skåneleden SL3 - Ås till åsleden
- Skåneleden SL4 - Österlen
- Skåneleden SL5 - Öresundsleden
- Skåneleden SL6 - Vattenriket





