Linnéhaven i Råshult

Linnéstugan i Råshult

Haven ved Linnéstugan har et stort antal forskellige planter, buske og træer, bl.a. krydderurter, tobak, humle, bærbuske og æbletræer. Foto: © sydsverige.dk

Siden er publiceret / opdateret: 30. januar 2026
Maksimér
Kort over sydsverige
Åbningstider
Åbningstider 2026:
Kulturreservatet med enge har åbent hele året.

Café og butik åbner for sæsonen 1. maj.
Se havens eget website for mere info.
AdresseAdresse Adresse
Linnés Råshult
Råshult 78
343 71 Diö
Sverige
GPSGPS GPS
Latitude : 56.6201
Longitude : 14.20084
(WGS84: Decimal)
Indstil din GPS

Carl von Linnés fødested

I den lille by Råshult kan man se stedet, hvor Sveriges berømte naturforsker Carl von Linné (1707-1778) blev født og boede de første 18 måneder af sit liv. Faren Nils var præst, og Linné kom til verden i den nyopførte præstebolig. Familien flyttede derefter til præstegården i Stenbrohult, som blev Linnés egentlige barndomshjem.

Mange år senere, i 1730, nedbrændte præsteboligen i Råshult. Der blev opført et nyt hus - dét som i dag er bevaret med inventar fra 1700-tallet og billeder af Carl von Linné. Ved siden af huset findes en café med udendørsservering.

Huset og omgivelserne er i dag et Kulturreservat. Haven og engene er genskabt, som de har set ud på Linnés tid i 1700-tallet. Der er afmærkede stier rundt i området, som gør det muligt at opleve både natur og kulturhistorie på en let tilgængelig måde.

Haverne - urtehave, kålhave, frugthave

Linnés far havde havedyrkning som hobby, og den unge Carl blev derfor tidligt interesseret i naturen. Farens ideal var ikke den klassiske nyttehave, men en have som var smuk at se på. Samtidig introducerede han Carl til lægeplanter, som senere inspirerede hans arbejde med botanik og medicinske planter..

Linnés Råshult
1700-tals haverne ved siden af huset rummer nogle af de nytteplanter, der var almindelige på Linnés tid, bl.a. krydderurter, tobak, humle, bærbuske og æbletræer. Foto: © sydsverige.dk

Overnatning nær Linnéhaven i Råshult



De 1700-tals-haver, som ligger ved siden af huset, indeholder planter, der var almindelige på Linnés tid, bl.a. krydderurter, humle, bærbuske og æbletræer. Tobak nævnes i nogle historiske kilder, men er ikke dokumenteret som en almindelig plante i disse haver.

I 1979 blev haven rekonstrueret, og senere udvidet med flere sektioner, herunder børnenes have, samt frugt- og kålhaver. Overfor Linnéstugan findes humlehaven, urtehaven, frugthaven og kålhaven, og længere væk ligger skoven, hvor dyrene engang græssede og som i dag bidrager til biodiversiteten i området.

Engene

På Linnés tid var landskabet domineret af enge, hvor bønderne kunne høste hø til dyrenes vinterfoder. Arbejdet foregik i juli og august, efter at de vilde blomster havde sat frø, hvilket sikrede en rig blomsterflora året efter.

I dag genskaber man 1700-tallets kulturlandskab omkring Råshult. Arbejdet på engene foregår med håndkraft og heste, og jorden bearbejdes med primitive plove, som på Linnés tid. Dette skaber optimale vækstbetingelser for de vilde planter og opretholder den historiske karakter af landskabet.

Café i Linnés Kulturreservat
Ved siden af 1700-tals huset findes en café med udendørsservering. Foto: © sydsverige.dk


Vandrestier gennem engene

Der er tre markerede vandrestier gennem engene:
- Den røde sti: 600 meter lang. Handicapvenlig også for kørestolsbrugere.
- Den gule sti: 2,2 km.
- Den blå sti: 3 km.

Stierne giver besøgende mulighed for at opleve både blomster, dyr og de historiske haver på nært hold.

Her finder du Linnéhaven

Linnés Råshult ligger ca. otte km nord for Älmhult. Følg den lille vej parallelt med hovedvej 23 nordpå mod Diö. Lige efter Stenbrohult (men før Diö) drejer man til højre mod Råshult.

SE OGSÅ

Flere haver i Sydsverige

Vilde blomster

På engene kan man opleve 220 forskellige plantearter. På en enkelt kvm vokser helt op til 40 forskellige arter, bl.a.
- almindelig guldblomme (svensk: slåttergubbe)
- almindelig hør (svensk: lin)
- hjertegræs (svensk: darrgräs)
- katteskæg (svensk: stagg)
- klokke-ensian (svensk: klockgentiana)
- krat-fladbælg (svensk: gökärt)
- lav skorsonér (svensk: svinrot)
- liden skjaller (svensk: ängsskallra)
- plettet gøgeurt (svensk: jungfru marie nycklar)
- vellugtende gulaks (svensk: vårbrodd)