Carl von Linné

Sveriges store naturforsker

Carl von Linné (1707-1778) er Sveriges store naturforsker og især kendt som botaniker. Han er bl.a. kendt for sin berømte klassificering af naturen, Systema Naturae, som han udgav første gang i 1735, og som er et forsøg på at inddele og klassificere planter og dyr ud fra kategorierne rige (for eksempel dyreriget), række, klasse, orden, familie, slægt og art. Linnés Systema Naturae blev løbende revideret og udkom 10 gange frem til slutningen af 1750'erne.

Grundlaget for opdelingen er, at ethvert individ eller enhver plante tilhører en art. Alle mennesker tilhører samme art, nemlig Homo sapiens. Dyr hører til samme art, hvis de kan parre sig med hinanden og føde frugtbart afkom, altså afkom som også er i stand til at parre sig. For eksempel kan en hest (hoppe) og et æsel (hingst) parre sig og få levedygtigt afkom i form af muldyr. Men muldyr er som oftest sterile. Af den grund regnes hest og æsel som to forskellige arter.

Arter, der ligner hinanden, tilhører en slægt, der igen samles i en højere kategori, osv. Eksempel: Arten Fjeldvåge ("Lagopus" på latin), som lever i Sverige, tilhører slægten "Buteo" (ægte våger), der tilhører familien "Accipitridae" (høgefugle), der hører til ordenen "Accipitriformes" (rovfugle) der hører til klassen "Aves" (fugle) der hører til rækken "Chordata" (hvirveldyr), der hører til riget "Animalia" (dyr).

Hos dyrearterne placerede Linné mennesket i samme orden som aberne (primater), og siden blev hvalerne flyttet fra fiskene til pattedyrene. At mennesket og bl.a. chimpansen skulle være beslægtet, forargede kirken, og paven bandlyste den svenske naturforsker.

En af Carl von Linnés største bedrifter var at indføre en systematisk og konsekvent navngivning af planter og dyr i form af et latinsk navnesystem med to navne for hhv. slægten og arten, den såkaldte binomiale nomenklatur. Først publicerede han sit latinske dobbeltnavnsystem for planter, og siden for dyr. Det er et system, som i dag anvendes i hele verden.

Reglen er, at slægtsnavnet skrives med stort begyndelsesbogstav og artsbetegnelsen skrives med lille begyndelsesbogstav, og begge skrives i kursiv. Fjeldvågens latinske videnskabelige navn er således Buteo lagopus.

En alsidig forsker

Carl von Linné var en meget alsidig forsker. Hele naturen var hans forskningsfelt og alle planter, dyr og mineraler skulle beskrives og systematiseres. I 1700-tallet kaldte man hans arbejdsfelt for ”naturalhistoria”. Heri indgik det, vi i dag kalder botanik, zoologi og mineralogi, altså videnskaberne om planterne, dyrene og bjergarterne.

Efter skolegang i Växjö begav den unge Carl sig i 1727 til Lund, hvor han læste ved universitetet, og året efter til Uppsala hvor han studerede medicin. I 1741 blev han professor i medicin og naturhistorie ved Uppsala universitet.

Rejser rundt i Sverige

Carl von Linné gennemførte flere store forskningsrejser i Sverige. Formålet var at indsamle oplysninger om planter, dyr og mineraler, som kunne anvendes til at forbedre den svenske produktion og økonomi. Hans rejser gik bl.a. til:

• Lapland i 1732, hvorfra han hjembragte naturhistoriske og etnografiske samlinger
• Dalarna i 1734, hvor han bl.a. undersøgte minedriften
• Øland og Gotland i 1741
• Västergötland 1746
• Skåne i 1749

Dagbøgerne fra Öland, Gotland, Skåne og Västergötland udgav han i form af rejseskildringer med et væld af natur- og kulturhistoriske oplysninger.

SE OGSÅ

Nogle af de steder i Sydsverige, Linné besøgte på sine forskningsrejser:
- Neptuni Åkrar på Øland
- Øen Blå Jungfrun nær Øland
- Marsvinsholms Slot i Skåne
- Forsakar Naturreservat i Skåne

Fra Linnaeus til von Linné

I 1735 rejste Linné til Holland, hvor han tog en doktorgrad. Samme år blev han huslæge for en bankier og bestyrer af dennes have ved Leyden i Holland. Væksthusene rummede mange sjældne planter, som han beskrev i værket Hortus Cliffortianus (1737).

I alt skrev den svenske naturforsker mere end 70 bøger og 300 videnskabelige afhandlinger. Gennem sin store indsats for videnskaben og Sverige blev han i 1757 adlet. Indtil da kaldte han sig Carl Linnaeus (eller Carolus Linnæus). Herefter omtales han Carl von Linné.

Svenskerne er synligt stolte af Carl von Linné, og man kan ikke undgå at høre om ham, når man færdes i Sverige. I bøger og magasiner henvises ofte til Linné, og på plancher ved naturreservater omtales det næsten altid, hvis han har besøgt stedet på en af sine forskningsrejser. Og så prydede hans portræt i øvrigt de svenske 100-krone sedler indtil 2016, hvor sedlerne fik nyt motiv. Carl von Linne er begravet i Uppsala Domkyrka.

Opvæksten i Råshult

Carl von Linné blev født i Råshult, ca. otte km nord for Älmhult i det sydlige Småland. Her kan man se det sted (Linnés Råshult), hvor han boede de første knap to år af sit liv. Faren var sognepræst og havde en omfattende viden om egnens planter. Den unge Carl blev derfor tidligt interesseret i naturen. I skovene fandt han en plante med lyserøde blomster, der senere skulle blive opkaldt Linnea borealis efter ham.