Forsiden > Byer i Skåne > Her

Debat


Alle debatter

Skriv nyt indlæg

Höganäs

Siden er publiceret / opdateret: 20. december 2023
Maksimér
Kort over sydsverige
GPSGPS GPS
Latitude : 56.2015
Longitude : 12.551
(WGS84: Decimal)
Indstil din GPS
Keramik fra Höganäs
Höganäs keramik. Foto: skane.com © Bernard Grilly


Höganäs keramik

I slutningen af 1700-tallet var Höganäs (kaldet Højnæs da Skåne var dansk) et lille fiskerleje. Men så blev der opdaget stenkul i undergrunden, og frem til midten af 1900-tallet skabte minedrift og siden keramikfremstilling grobund for en økonomisk udvikling af byen.

I dag er byen først og fremmest kendt for sin keramiktradition, og gennem tiden har mange keramikere og pottemagere valgt at slå sig ned her. Höganäs er et centrum for produktion af stentøj, klinker m.v. Bl.a. er klinkerne på operahuset i Sydney fremstillet i Höganäs. Byen har omkring 30 keramikværksteder, hvoraf flere har åbent for besøgende.


Kortet er oprettet af sydsverige.dk.
Höganäs. Klik på symbolerne på kortet for mere info. Du kan også zoome ind / ud på kortet og klikke øverst til venstre for at skifte til satellit-visning.




Seværdigheder i Höganäs

KKAM Höganäs viser stentøj og keramik fra egnen og fortæller om Höganäs som mineby. Først var byen en kulmineby, men da kulindustrien var på tilbagegang, måtte man finde på nye måder at tjene penge. Løsningen var at producere tegl og saltglaseret keramik af ler, som var et biprodukt, når man gravede efter kul.

Hvis du går rundt i det gamle mineområde, kan du stadig se boliger, hvor minearbejderne boede. (Se også Minemuseet i Bjuv).

Kunst, design og restauranter i den gamle keramikfabrik

I Höganäs keramikfabrik kunne man indtil fornyelig opleve den moderne torvehal Saluhallen med delikatesser og butikker, men nu har Saluhallen skiftet navn til Salthallarna, som satser på kunst, design, mode, kunsthåndværk, smykker, keramik og caféer og restauranter. Adresse: Bruksgatan 36.

Sagabiografen
Sagabiografen er Skånes ældste bevarede teaterbygning og nok Sveriges ældste biograf. Foto: skane.com © Pelle Estborn


Sagabiografen

Sagabiografen (Köpmansgatan 2) et par hundrede meter fra havnen blev bygget i 1883 som teaterscene og er Skånes ældste bevarede teaterbygning og nok Sveriges ældste biograf. Den første film blev vist i januar 1899. I dag er biografen digital og udstyret med 3D-teknik.

Køb kort over Nordvestskåne med Höganäs

I vores webshop kan du vælge mellem to slags kort over Nordvestskåne med Höganäs: Helsingborg Sverigeserien - Topo50 - blad 4 i målestok 1:50.000 er velegnet til bl.a. vandreture på Kullen og i det øvrige nordvestlige Skåne og sydlige Halland. Cykelkort blad 3 i målestok 1:90.000 viser cykelruter i det nordvestlige Skåne og sydlige Halland.

Helsingborg Sverigeserien - Topo50 - blad 4. Målestok 1:50.000
Helsingborg
Sverigeserien
Topo50 - blad 4
Cykelkartan blad 3 - Skåne nordvest. Målestok 1:90.000
Cykelkort blad 3


Oplevelser og seværdigheder i omegnen af Höganäs


Vandreruten Öresundsleden (0 km fra Höganäs)
Fra Höganäs kan du følge vandreruten Öresundsleden op til Kullen. Vandreruten følger kysten og går også under navnet "Kullaleden", som er den del af Öresundsleden rundt om Kullen.

Cykelruten Kattegattleden (0 km)
Kattegattleden mellem Helsingborg og Gøteborg passerer gennem Höganäs.

Krapperups Slot (9 km)
Krapperups Slot syd for Kullen i Skåne blev opført i 1570’erne. Slotsparken har åbent for offentligheden. Desuden er her kunsthal.

Arild (11 km)
Arild er romantik og hygge og vel det nærmeste, man kommer svenskernes svar på Skagen eller Hornbæk.